Historier fra Mohamad Taqi Jafaris (ha) liv

I Guds navn, den Nådige, den Barmhjertige.

Allamah Muhammad Taqi Jafari er uden tvivl en af de lærde, som har været forbillede for mange mennesker. Det er et must at læse hans skriverier og biografi. 

Historie 1

I 1976 tog Allammah Jafari på hans første udenlandske rejse, for at besøge universiteter og andre akademiske centre i Tyskland. Han talte om Kant, Planck, Einstein og Helmholtz. Da han ankom til Berlin muren sagde han: ” Denne mur vil falde en dag, man kan ikke adskille en nation eller deres kultur.”

Historie 2

En dag tog Ustad en tur til byen Mazandaran sammen med en bekendt. Denne sagde at han ville besøge sin familie, som var meget fattige. Ustad ville tage med. Han mødte dem med stor entusiasme og interesse så man troede at han havde mødt nogle berømtheder. Da de smuttede havde han taget en lille sum penge som han havde med sig, og gemt det et vist sted i huset.

Historie 3

En dag besøgte Allamah en fabrik og sagde: ” Et arbejdssted er ligesom et universitet, begge er tilbedelsessteder.” Ejeren ville betale islamisk skat. Allamah ville først se arbejdernes tilstand. Han fandt ud af at de arbejdede under dårlige tilstande og sagde: ” Før du betaler Guds penge, betal disse hårdtarbejdende folk deres penge.”

Historie 4

En dag i 1992 døde Agha Jafaris datter. Han skulle give en tale i imam Sadiq universitet. Folk var kommet for at gøre klar til begravelsen og ville ringe og aflyse hans tale. Agha sagde: ” Jeg har lovet at være der”, og tog af sted, for at være der til tiden.

Historie 5

En gruppe børn var inviteret hos Ustad og stillede ham en masse spørgsmål. Han svarede dem, og gav dem autografer. Børnene begyndt at lege, og nogle kravlede endda op på hans arme. Folk begyndte at blive nervøse og ønskede børnene stille og væk, da Ustad sagde: ” Vi skal give noget af vores tid til disse børn, selv i denne alder.”

Historie 6

En gang begyndte det at regne rigtig meget i Teheran. Nogle hvalpe sad fast i et afløb, og moderen kunne ikke få fat i dem. De var ved at drukne for vandet i afløbet steg og steg. Folk var ligeglade, men da Allammah kom forb, sagde han til folk at de skulle stoppe afløbet, så moderen kunne få sine hvalpe ud. Folk så ligeglade ud, men han råbte og skreg, og folk fik endelig reddet hvalpene.

Historie 7

Ustad boede ved siden af en grovsmed som konstant hamrede. En af de andre spurgte Ustad, om han skulle gå hen og bede ham om at dæmpe larmen. Ustad svarede: ” Nej, når jeg bliver træt, inspirerer hans slag mig. Når den gamle mand arbejder fra morgen til aften, hvorfor skal jeg så stoppe med at skrive og læse, og tænke at det her er hårdt?”

Historie 8

Allamah brugte nogle aftener og nætter med venner langs bjergkæder og ude i naturen, og så på Guds smukke skabte natur i måneskinnet. Så ville Allamah sige: ” Hvis vi ikke bruger den fri vilje Gud har givet os korrekt, ville vi være som disse smukke skabelser, fatalistisk stumme, på vej mod deres obligatoriske sti hen imod enden.”